Kan jeg skrive sådan? Ikke floderne i ørerne. Min skrift er farvet af sig selv. Landet smuldrer, smuldrer.

Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ.