Landskab d. 7.07.12 22.04.41 til 22.06.34

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Farvede ordene milde. I mørket, diamanter, dine øjne. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Skriv et svar