På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Sætninger.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Jeg forsvinder ikke.

Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.