Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Muren omkring ordene. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den.