Ordene, små toppe af skum. Sover ASAP. I læberne og i huden. I bussen var der en, der gik ud af sig selv.

Du siger noget om solen. Vi tænkte på politiske sætninger, ikke at være med i det fælles, i beslutningerne. Et brev. Dagene. Ugerne. Vennerne. Du, dine øjne. Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. Når du siger mit navn, svarer min krop. Tidligere: at følge dig blik. Skrid, svarede du.