Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Intimiteten i skriften På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant