I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Brev i april. Havde du fundet en grøn sten? At tale var blevet uoverskueligt. Dagene. Ugerne. Vennerne. Hvor vil det ødelagte sprog hen? I bussen fulgte en samtale fraværet op.