Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Du i mit vindue, i min vindueskarm. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.

Jeg er gået i stå på tærsklen til natten.

Nu er der en uro i kroppen. Var det skovene du kom fra? Du kan være i dette landskab. Sætningerne er sarte kredsløb. En regning. Diamanterne.