Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Dit navn var alt jeg hørte. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger. Oppe på bakken. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.