Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste.

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed.