Ikke var muligt at komme derud. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf.