Dagene. Ugerne. Vennerne. Brev i april. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Bag øjnene sidder en lampe og ser. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.

Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog. Uforståelige sætninger at klæde sig i.