Der løber ord ud af min hud. Her er dagen allerede langt foran mig. Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv. Du skrev ikke længere. Mine linjer kommer igen. Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. Vi taler om andre betingelser for nærvær. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med!