Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Blå.

Udsigten var håbløs. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.