Grå. Jeg er på den anden side af havet. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Træk mig helt ned. Det gør ikke noget.

Når du siger mit navn, svarer min krop. At tale var blevet uoverskueligt.

Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.

Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.