Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. På en. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Jeg går bare og venter på den milde måne. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.