Break my bones, sagde du, mit inderste er hvidt ligesom det meste af dit øje. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne. Du kom fra?

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Hvad med den himmel?

På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.