Da vi en nat fulgtes ned gennem vores. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

Og en anden nat: Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Dine diamanter lyser i min mund.