Ude i LED-nattens lys fandt jeg en lille bunke pinde (lol). Men mit sprog er et landskab. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Du ville sige noget, du tav. Den sindssyge himmel. Vi i det glitrende. Stod imod, men skrev: intet. Jeg på overfladen. Blæste det virkeligt? I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Var det skovene du kom fra?