Men noget blev i de tomme haller.

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Vi har gardiner. Mørket kaldte vi mørket. At tale var blevet uoverskueligt. Ikke glemme.

Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.

Hvis jeg ville have dit blik.