Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg synes dit langsomme morgenface er nice. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Silicium. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Af alt det lysende, reflekterende, matte. I læberne og i huden. Jeg var i din krop, og du? Lige strejfe omkring dine kys dine linjer af mørkt.