Da jeg vågnede, var jeg sikker: Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. På en mur. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?)

I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer.