Det handler om dine inderste tanker: alting buffer i mine sætninger. Altid er det dette langsomme blik. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.