Er du på den anden side? Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Den skrøbelige. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. I læberne og i huden.