På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys. Og et andet kluns: Jeg ser sten, jeg ser vand, jeg ser kødklumper sprælle i en lys-lys idyl. Var det alligevel koderne, systemerne? Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.