I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: At tale var blevet uoverskueligt. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Hvad skal vi med den voldsomme? Stod imod, men gjorde intet. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv.

Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker.