Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg skriver dagen igang, stille. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Jeg skrev intet ned i den periode. Så var der en, der lyttede til skovene. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.