Pludselig en dag gravede vi tunneller til Zoo. Lå vi. I det mørkeste, søvnen bag dagen. Skriv mig ind i dine læber.

Break my bones, sagde du, mit inderste er hvidt ligesom det meste af dit øje.

Jeg på overfladen. Hvis jeg ville have dit blik. Om natten synes stilheden at lyset var lækkert; sutte, sutte, lukke sole op. Byen. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.