Du tabte en kærlighedserklæring på vej til et nyt liv. Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Sætningerne er en ørken. Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Jeg skriver natten i gang, stille. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Stille? I bussen til dig.