Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Sandstorm. Du må ikke. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Vi sad alene i natten. Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv. Jeg skriver natten i gang, stille. Glasdråbehænder. Kullet. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.