Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Grå. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan. Du tabte en kærlighedserklæring på vej til et nyt liv. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste.