Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Vi er en samtale bag øjnene. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre. Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne. I min mund.

Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord.

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting.