Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Jeg skrev mig vild i de dage. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen.

Det dybeste af alt er huden. For hvert lag af betydning i klipperne. Sms i den lysende sommer. Stationsbygningen, samtalerne derinde. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede?