Samtale d. 17.04.12 14.40.25 til 14.43.15

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg forsvinder ikke.

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Et hav. Og ord, og ord, og. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Som at lade tungen føle, slynge, smage. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *