Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Du siger noget. Du må ikke forsvinde. De bløde bakker udenfor byen.