Luften og jordens sange. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. I læberne i huden. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Ilden. Var disse linjer virkeligt virkelige? Ordene, små toppe af skum. Skitser. Udflåd. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig.

Rummet omkring mine tanker, som fluen omkring denne lyttende lampe. At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.