På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Et udadvendt rum, et favnende rum. Der var et script der skyggede for solen. Vi, de uddøde arter. I huden. Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje. Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden.