Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Her er natten allerede langt bag mig. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Vi har hverken gardiner eller travlt. Sætningerne er en ørken. Vi sad alene i natten. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.