Alting ligger bag alting. Vi har gardiner. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Alting ligger bag alting. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. At tale var blevet uoverskueligt.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.