Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. Havde du kysset en anden? Hvirvlende, stirrende, syngende. Ilden. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Luften og jordens sange.

Sætningen løb videre igennem kæben. Der var noget som åbnede sig. I bussen skrev jeg en sms til dig. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Ordene flår i det inderste.