I natten, en fjern stemme, søvn. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Alting kan forsvinde i de meningsløse øjne. Jeg har skrevet et kort til dig. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Som nu i morges: Der var noget som åbnede sig. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.