Bag øjnene sidder en lampe og ser. Vidste du det? Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Intimiteten i skriften.

Når du ringer, hører jeg det ikke. Hvor længe havde du drevet i vinden? Oplæsning for intetheden.