Jeg havde endnu ikke mødt dig. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. I natten, en fjern stemme, søvn. Jeg er gået i stå på tærsklen til natten. De bløde bakker udenfor byen.

Dansende, legende, lyttende. Ordene flår i det inderste. Hvis du bare talte med stilheden, men intet, du sagde intet.