Om andre byer, andre verdener. To skjorter hænger til tørre i værelset, en er krøllet, den anden vil ikke rettes ud. Nu skriver jeg igen på det stille. På altanen faldt vi pludselig ind i en sætning: ”hvem, hvis jeg skrev, ville lytte blandt menneskets torden?”. Jeg er i tvivl, hvordan skal jeg skrive dine kinder i vinden? Sætningen løb videre igennem kæben. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje.