Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt. Det handler om dine inderste tanker: alting buffer i mine sætninger. Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Har vi de samme øjne? Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.