Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Træerne. Dette langsomme blik imod stenene. Når du siger mit navn, svarer min krop. Rummet omkring mine tanker, som fluen omkring denne lyttende lampe. Det her er ingen leg. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. Det dybeste af alt er huden? Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. For hvert lag af betydning i det strømmende sand. Et genert rum, et intimt rum.