Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Når du siger mit navn, svarer min krop.

Hvad? Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. Hvis du bare talte med stilheden, men intet, du sagde intet.