Sad jeg alene?

Jeg bladrer i en tilfældig bog.

I den periode: udsigten, stilheden. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg læste dine linjer. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.