Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Hvad vil disse knuste sætninger? Jeg, den skrøbelige sandhed.

Intet glemmes. Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind. Jeg var nøgen.

Når jeg ser dig. Min vejrtrækning er søvnens uro, er den søvnløses uro.