Landskab d 9.11.16 10:30:50 til 10:31:26

Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Blå. Tågen i skovene i udsigten.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *